• Home
  • Aktuel udstilling
  • Kommende udstillinger
  • Om
  • Kontakt
  • Kunstklub


Peter Fuglsang
Kunstværksted




Galleri & Atelier




Jeff Zarp Petersen


Fernisering

søndag den 22. oktober

kl. 13.00 - 15.00


“Refugier - Figurative abstraktioner”

2023




PFK er et galleri og atelier for dansk nutidskunst, både etablerede og upcoming kunstner, autodidakte som uddannede.



Udstilling med værker af Jeff Zarp Petersen.



Søndag den 22. oktober 2023 holder galleriet fernisering med værker af
Jeff Zarp Petersen mellem kl. 13.00 og 15.00



JEFF ZARP PETERSEN udstiller

“REFUGIER - Figurative abstraktioner”

Jeff Zarp Petersen (1991), psykolog, ph.d.

En invitation til at gå på opdagelse i den autodidakte kunstners abstrakt ekspressionistiske værker malet i perioden 2019-2023. “Refugier” inviterer os til at udforske, tolke og deltage i de navnløse maleriers fortælling på vores egen måde. Jeff Zarp Petersen opmuntrer os til at betragte mere end blot farvesammensætning og struktur.
At have sans for detaljerne i udforskningen af værkerne.

Med sine malerier ønsker han at give beskueren et tilflugtssted for tankerum. En plads til refleksion, til at stoppe op og tænke (eller lade være med at tænke). At lade beskueren opdage selv. At anspore til den indre dialog - “samtaler med sig selv”, som han udtrykker det.

Når Jeff Zarp Petersen maler, igangsættes hans inspiration af en hvilken som helst oplevelse. Den opstår dog især, når han går tur “med den indre hund”, som han så malerisk udtrykker det. At gå og tænke i naturen indgyder en åben, nysgerrig og søgende tilstand, som han udnytter i den kunstneriske proces. På samme måde som i sit forskningsarbejde stræber han efter at aflokke naturen en sandhed.

Hans maleproces handler derfor om at finde balancen mellem et udgangspunkt og en kontrastfyldt idé, hvor det velkendte og ukendte forenes og giver anledning til et nyt, mere nuanceret udgangspunkt. Hans værker gennemgår derfor mange forandringer under tilblivelsen, hvor lag på lag af maling bygger videre på det oprindeligt tænkte.

Selvom Jeff Zarp Petersen som barn var flittig til at tegne og male, tog han først fat på penslerne igen i 2018 under ph.d.-studiet. Hans største inspirationskilde er den internationalt anerkendte kunstner, Per Kirkeby, hvis arbejder inspirerer Jeff Zarp Petersens kreative udtryk. Fernisering finder sted søndag den 22. oktober, hvor Jeff Zarp Petersen selv vil være til stede.











Billeder fra tidligere udstilling.



Værker af Peter Fuglsang



Lørdag den 12. og søndag den 13. november
Åbent mellem kl. 13.00 og 16.00



“Med andre øjne”


Denne udstilling har jeg valgt at kalde “Med andre øjne”. Den er med egne værker kurateret af Dorte Falkenberg.


Med udgangspunkt i to af mine serier - “Dreams” og “Unfinished” - bliver værkerne set med kurators øjne og æstetiske sans, til glæde for kunsten og beskueren.



"The Book" Olie på hørlærred 150x200cm



"The Hall" Olie på hørlærred 150x150cm



4 x 60x60cm og "The Door" 160x120cm olie på lærred



"The Backend" Olie på lærred 80x80cm



"Raven" og "The Seeker" 160x120cm Olie på hørlærred



Udstilling med Trine kent og Lærke Heegaard Rasmussen -

1. oktober til 30. oktober 2022

Fernisering lørdag den 1. oktober kl. 13.00 til 16.00





Se mere på:

https://www.instagram.com/trinekent/

https://www.instagram.com/laerkeler/



Udstilling med Peter Eichen - 18. juni til 26. juli 2022

Fernisering den 18. juni 2022





Peter Eichen





“Peter Eichen er på mange måder en paradoksal kunstner. Hans billeder forbinder ting og fænomener, som umiddelbart ikke hører hjemme i samme sfære. Tag f.eks. det gentagne motiv med den åbne dør, trappen, arkaden, stigen, og vinduet. Alt sammen noget der i kunsthistorien er blevet forbundet med det transcendentale, med overgangen fra tilværelsens fysiske dimension til den immaterielle og åndelige verden, vi i kristen sprogbrug kalder paradis. Peter Eichens fragmenterede bygningsdele og mennesketomme rum har de samme mystiske immaterielle kvaliteter som Hammershøjs billeder, men de er samtidig umanerlig fysiske og sanselige. Dette er takket være en teknik, hvor alskens forskellige materialer lige fra sand, cement, lim og papir til spray og pastelkridt blandes sammen til en nærmest reliefagtig masse af stor fysisk pågåenhed. Motivernes gådefulde og melankolske skær får derved et stofligt og særdeles nærværende modspil”.
Af Tom Jørgensen, kunstskribent

Peter Eichen, født 1962 Startede som bladtegner for Dansk Ornitologisk Forening som 15 årig og tegnede efterfølgende for diverse blade og tidsskrifter. Efterhånden overtog maleriet illustrationsarbejdet og i 1990 debuterede han med sin første separatudstilling. Siden har han udstillet løbende.

Udvalgte udstillinger:
Kunstnernes efterårsudstilling • Horsens kunstgalleri • Galleri Max Seidenfaden • Galleri Knud Grothe • Cobra-rummet ved Sofienholm • Hvidovres censurerede udstilling • Muséum Longwy-haut (Frankrig) • Fuglsanghus • Galleri Sankt Petri • Ordupgård Cafés udstillinger • Kulturcentret Gammelgaard- Varmegalleriet • TV-byens udstillinger • Husets udstillinger • Galleri AV-art • Rådhusgalleriet Galleri NÅDADA Galleri LB • Galleri Studie 1& 2 • Kulturspinderiet -Galleri Strandgade • Belle art gallery • Galleri Gofs • Galleri Gykkenheim.

Desuden en lang række udstillinger for kunstforeninger.


16. 04. 2022



Udstilling - 16. april til 15. maj



Poul Brasch

Annette Sjølund

Claus Mathisen Hansen

Niels Valentin

Rasmus Bjørn



Annette Sjølund



Ferniseringen der blev udsat til den 16.



Claus Mathisen Hansen



Besøgende



Peter Fuglsang



Niels Valentin



Poul Brasch



Annette Sjølund



Rasmus Bjørn



Fernisering



Poul Brasch



KONTAKT



Peter Fuglsang



Jeg er født i 1962 og bosat i Udby på Tuse Næs - en halvø der er omgivet af tre fjorde - Holbækfjord, Issefjorden og Lammefjorden. Galleriet ligger i "Den gamle købmandsbutik" og har 100 m2 udstillingslokale.


Mail: peter-fuglsang@hotmail.com

PETER FUGLSANG
KUNSTVÆRKSTED

UDBYVEJ 37, UDBY
4300 HOLBÆK

MOBIL +45 21425567
CVR: 38276840





Billeder af Forgemind ArchiMedia